4 tips til din sommer
Sommerguide
Hej derude!
Skal du, eller en du kender bruge et par uger af din sommer i Danmark?
Så udnyt mulighederne i Herningområdet
I denne guide giver vi dig fire tips til specielle og sjove oplevelser i Herning og dens omegn. Du kan bl.a. læse om vores lækre badesøer, vores vilde og forunderlige naturoplevelser, vores fede byliv og ikke mindst vores unikke kulturmuligheder
Hvis du får blod på tanden af vores anbefalinger, kan du med fordel besøge Visit-Hernings detaljerede guide til byen.
Her kan du, i omfattende detaljer, læse om vores dejlige by og de vidunderlige muligheder du har for at opleve den!
Vand i varmen
Der findes ikke noget bedre end at tage en frisk dukkert i den danske sommervarme!
Derfor har du i Herning kommune adgang til 8 offentlige badesøer.
Hver af disse søer er kvalitetstestede og ligger indenfor kørselsrækkevide af Herning by.
Du kan finde mere information og et kort over søerne her!
Foto: Jannie Nyegaard, VisitHerning
Vil du hellere bade indendørs? Intet problem!
I Herning kommune har du nemlig også adgang til 4 svømmehaller & 4 friluftsbade, hvor du kan nyde en kølig dukkert.
Du kan finde mere information om stederne, samt se et kort over deres placeringer her!.
Naturen omkring Herning
Der findes få ting så afslappende og afstressende som at komme væk fra byen og slappe af i den skønne danske natur. Derfor kan du også med fordel nyde den flotte natur omkring Herning.
Herning gør meget ud af at du skal kunne benytte og nyde naturen omkring dig. Her har du f.eks. mulighed for at gå på lange vandreture i markerede skovområder, benytte din mountainbike på godkendte baner eller give friluftslivet en chance med de opstillede shelters.
På Naturområder|VisitHerning kan du finde alt den nødvendige information om Hernings naturområder. Hvis du vil ud og ro i kano, sove under stjernerne eller finde de bedste skovområder, så kan finde mere information på Herning Kommunes hjemmeside under Oplevelser i naturen. Her finde du en komplet guide, så du kan få en uforglemmelig oplevelse i naturen omkring Herning!
Hernings byliv
Har du lyst til at opleve bylivet og Hernings centrum, kan Herning tilbyde dig adgang til over 150 forretninger i centrum. Derudover kan du også benytte Herningcentret for yderligere 80 butikker.
Med over 230 muligheder for at udforske Herning, har du rig mulighed for at opleve alt hvad byen kan tilbyde dig.
Selvfølgelig er ingen shoppetur komplet uden et besøg til en lokal og hyggelig café eller restaurant. Hvad end du er til brunch, asiatisk mad eller en god dansk bøf med kartofler, kan Herning opfylde alle dine kulinariske behov!
Du kan lade dig blive inspireret via en gåtur igennem Herning centrum, eller samle information fra f.eks. Visit Herning
Foto: Jannie Nyegaard, VisitHerning
Glem ikke kulturoplevelserne
Når du har oplevet Hernings vidunderlige badesøer, smukke natur og delikate restauranter, skal du
selvfølgelig også opleve Hernings kulturliv!
Herning har kæmpe erfaring med kulturelle oplevelser. Hvad end det er fodboldkampe i MCH Arena, koncerter i Jyske Bank Boxen eller intime koncerter hos Fermaten, kan Herning uden tvivl tilbyde dig en sjov og unik oplevelse. Herning har noget for enhver smag.
Et godt sted at starte er HerningErKultur. Her kan du finde information om bl.a. Hernings lokale museer, sportsbegivenheder, koncerter og lignende kulturoplevelser.