Arbejd i Herning

Din Karriere

Job ved siden af studiet

Der er mange gode grunde til at få et relevant studiejob: Du får en ekstra indtægt som supplement til SU’en, et spændende afbræk fra studierne og en god vej ind i et fællesskab i byen.

Men den væsentligste grund er, at et studiejob giver dig muligheden for at udvide dit CV og få et netværk i erhvervslivet, allerede imens du studerer. Og samtidig får du et billede af, hvilke type arbejdsopgaver du godt kan lide og er god til. Samt en relevant praksis at forholde din teori til – og det kan være meget motiverende. Det er en stor fordel, når du er færdiguddannet, og stiller dig godt på arbejdsmarkedet.

Hvor skal du starte?

U

Kig på uddannelsens intranet og tal med dine vejleder.
De har en god kontakt til det lokale erhvervsliv og kan måske hjælpe dig på vej.

Brug dit netværk – måske kender du en, der kan hjælpe dig indenfor.
Spørg evt. dine studiekammerater om de kan åbne nogle døre.

w

Hold øjne og ører åbne – og tag kontakt, hvis du finder netop den stilling
eller den virksomhed, som du gerne vil arbejde for.

Praktik under studiet

På de fleste uddannelser har du mulighed for at komme ud og afprøve din tillærte viden i praksis – og finde ud af, hvad du brænder for. Et praktikforløb giver dig relevant erhvervserfaring på dit CV og værdifuld kontakt til erhvervslivet.

Udover at pynte på dit CV er et praktikophold en oplagt mulighed for at få afprøvet dine forventninger til en karriere inden for det, du studerer. Er du eventyrlysten, kan du søge om at tage dit praktikophold i udlandet.

Når du skal vælge en virksomhed, hvori du kan komme i praktik, så er der ingen grund til at sigte lavt. Prøv lykken og spørg drømmevirksomheden, om de har brug for en praktikant. Får du en plads, har du allerede foden indenfor – og måske fører det til et studiejob eller en fastansættelse efter studiet. 

Trine Wad Larsen

Studerer Multimediedesigner på Erhvervsakademi MidtVest

“Jeg har været heldig, men det er også i kraft af mit stærke netværk i Herning, at jeg har fået en praktikplads, hvor der investeres tid og ressourcer på mig.”

Philip Harder

Studerer Business Development Engineer på Aarhus Universitet

”Herning er jo omringet af erhvervslivet, så hvis jeg ikke får kontakt igennem mit studies mange samarbejdspartnere, kan det ske igennem mit studiejob. Det er godt for mit netværk og sjovt på samme tid, så på den måde slår jeg to fluer med et smæk”

Mikkel Dons

”Jeg har fået både erfaring og netværk, der er uundværligt, når jeg skal ud på arbejdsmarkedet.”

Muligheder efter din uddannelse

Når du er færdig med studiet, har du rigtig gode muligheder for at finde et job i Herning. Byen er kendt for sit erhvervsliv, især inden for handel og produktion. Gennem årene er der ligeledes kommet flere teknologi- og ingeniørvirksomheder til. Fælles for virksomhederne her er, at de rigtig gerne i dialog med studerende. 

Vi oplever at du markant øger dine chancer for job, hvis du tidligt på studiet, får kontakt til erhvervslivet, eksempelvis gennem et studiejob, et praktikforløb eller via studierelaterede projekter. På denne måde får du en fod inden for i virksomeheden, og oplever hvordan de er at arbejde sammen med. Omvendt får de lov til at afprøve et samarbejde med dig. Det er win-win.  

Det kan også være, at du går med en drøm om at starte din egen virksomhed, eller bygge oven på din uddannelse ved at læse videre?

Iværksætteri – start din egen virksomhed

Som iværksætter i Herning har du gode muligheder for at udvikle dig selv og din virksomhed. Både Aarhus Universitet i Herning, VIA University College og Erhvervsakademi MidtVest har alle deres egne studentervæksthuse, som har til formål at hjælpe og inspirere studerende til at starte og udvikle egne virksomheder.

Vælger du at blive en del af et studentervæksthus, får du et netværk af andre iværksættere, hvor I kan idéudveksle, inspirere og sparre med hinanden. Men også undervisere og erhvervsfolk vil typisk være tilgængelige som sparringspartnere og inspiratorer.  Studentervæksthusene tilbyder også workshops, foredrag og kurser om iværksætteri, kreativ idéudvikling m.m. Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at starte virksomhed allerede under studiet, så kontakt din uddannelsesinstitution.

Er du færdig med studiet, og ønsker at arbejde videre med din virksomhed, så er kontorfællesskabet Innovatorium, Birk Centerpark, et oplagt sted at tage hen. I Innovatorium deler du ambitioner, lange arbejdsdage samt netværk med andre virksomheder og startups. Innovatorium huser mange forskellige typer af virksomheder indenfor forskellige brancher og i forskellige størrelser, og du kan også møde både Erhvervsrådet Herning Ikast-Brande samt Erhvervshus Midtjylland og få gratis vejledning. Du får en komplet pakke af faciliteter og services i Innovatorium, der gør det nemt at fokusere på de vigtige ting i din virksomhed. 

En by fuld af liv