Undergrundskulturen i Herning
Undergrundskulturen i Herning: Hvis du er på jagt efter nye oplevelser der ligger udenfor det mainstream udvalg der fylder langt det meste, kan det være svært at se, hvor du skal lede. Men i Herning lever subkulturerne i bedste velgående, og du er sikker på at få dig en på opleveren – uanset om genren, stedet og temaet er helt nyt for dig. Her er 3 bud på steder du bør undersøge, hvis du vil opleve noget af Hernings subkultur.
Kontrast
Kontrast er et Ungdomshus i Herning. Kontrast beskriver sig selv som et selvskabt miljø der udstråler åbenhed og muligheder. Det er et dynamisk miljø hvor alle tager ansvar, medvirker og bidrager til et selvstyrende ungdomshus med plads til alle. Det er derfor svært at spå hvilke arrangementer der vil være på plakaten, men det bliver helt sikkert en oplevelse. Du kan tit opleve events indenfor smalle genrer, med upcoming bands eller nye kulturelle tendenser inden for ungdomskulturen.
Terminalen
Terminalen er Herning´s nye multihus og kulturFabrikkens nye hjem. Formålet er, at samle alle urbane sportsgrene og subkulturer under et tag og samtidig give dem de rette faciliteter, så har de bedste forhold til at udvikle deres talenter i.
I Terminalen er der klatre miljø med lave og høje boulder vægge. En af nordens største skateparker og parkour areal. Der er et Calisthenics område til styrketræning, poledancing, et træningscenter til boksning, thaiboksning og MMA. Terminalen tilbyder også øvelokaler, e-sport, et kreativt værksted, mødelokaler, en street-basket bane og meget andet.
Derudover, kan du ofte opleve live musik, der er udover det mainstream udvalg. Hold øje med “KLUB74” på plakater og online.
Hold øje med Terminalen på Facebook.
Frekvens
Frekvens er et samarbejde mellem Fermaten og Scene 7 og handler om ny, ung livemusik og alle de gode oplevelser, der følger med – både for bands og publikum.
Her styrkes musikmiljøet i Herning med en række koncerter, hvor der præsenteres nogle af de bedste nye bands hentet fra både Herning og udenbys.
Du vil kunne opleve upcoming musik ca. en gang om måneden.
Hold øje med Frekvens på Facebook.
Phono/ReSpin
Phono beskriver sig selv som en “moderne oldschool pladebutik”.
Udover at være en (super fed) pladebutik, afholder ReSpin begivenheder, hvor du kan komme tæt på forskellige emner, kunstnere og meget andet.
Hold øje med Phono på Facebook og Instagram.
Tag også et kig på Herning genbrugsbutikker og loppemarkeder