Fem fede løberuter
Trænger benene til at blive brugt, eller kan de ikke stå stille? Udforsk Herning mens du er aktiv. Vi har fundet fem løberuter, som kan give dig sved på panden.
1. Løb rundt i Birk
En god måde at lære et område at kende på, er ved at tage en løbetur rundt i området. Ruten er 6,2km og du vil opleve natur skønne områder, industri og uddannelsesområderne i Birk. Med denne rute får du både rørt dig og set dig omkring i Birk.
2. Udforsk Birk & Gjellerup
Tag på en lidt længere løbetur og udforsk Birk, samt den lille by Gjellerup. På den 8km lange rute, vil du opleve skøn natur rundt om Birk og Gjellerup. Du finder ruten her.
3. Rundt om Fuglsang Sø
Tag en dejlig løbetur rundt om Fuglsang sø, som byder på både vand, skøn natur og et lille boligområde. Efter du har løbet rundt om søen, kan vi anbefale at tage en dukkert i søen. Du finder ruten her.
4. Se Mindeparken og andre spændende områder
Løb rundt i Herning midtby og oplev spændende områder på en 3,3km rute. På ruten kommer du bla. forbi Mindeparken, Kolonihaverne, Herningsholm og Herning Golfklub. Du finder ruten her.
5.Nyd naturen ved Knudmosen
På denne 5,6km løberute vil du opleve den skønne natur i Knudmosen, ved Knudmosebjerget og Sønder Anlæg. Du vil også komme tæt på Messecenter Herning. Du finder ruten her.
Vi håber at du kan bruge disse fem løberuter til at lære Herning bedre at kende, mens du holder dig aktiv. Har du en løberute, som du synes på komme på vores liste, så send den gerne til os.