Find dit nye hjem

Bo i Herning

Her kan du bo

Herunder finder du en oversigt over, hvor de forskellige studieboliger er placeret i Herning. 

Der er mange gode muligheder i Herning, til fornuftige priser – og massere af andre studerende i byen. 

bo i herning som studerende

Midtbyen

Vil du gerne have cafeer, fitnesscenter, biograf, indkøbsmuligheder, shopping og pulserende byliv lige rundt om hjørnet? Så kan du bosætte dig i Herning midtby!

Du kan bruge byens bibliotek til gruppe- eller studiearbejde. Og med en kort cykeltur og gode bus- og togforbindelser, kan du hurtigt og nemt komme til og fra studiet

Den Hvide By

I Den Hvide By i Birk bor du tæt på universitetet og VIA. Det er især en fordel, hvis du skal bruge værkstederne uden for studietid.

Du vil desuden bo side om side med andre studerende, og derfor er der et godt fællesskab og en unik “studieby i byen”-stemning.

Studenterhuset er mødestedet i Birk, hvor du kan hænge ud til en latte eller en fredagsøl og møde nye mennesker.

Derfor skal du flytte til Herning

Er du til store koncerter, sportsoplevelser eller stand-up? Så lærer du sikkert hurtigt turen til Jyske Bank Boxen eller Kongrescentret at kende. Og hele byen bakker op, når Herning huser et stort arrangement: Så der sker altid noget!

Du kan også finde nichebutikker og hyggelige latte-cafeer i Herning midtby eller stryge forbi de flere end 80 butikker i HerningCentret. Og så er foreningslivet i byen og mulighederne for at blive en del af fællesskaber om frivillighed mange.

Men den vigtigste årsag til at vælge Herning som din uddannelsesby er, at du møder en intimitet, tryghed og et nærvær i dit studieliv, der sikrer høj trivsel og gode rammer for personlig og faglig udvikling.

Nedenfor kan du læse udtalelser fra fire studerende, som er flyttet til Herning i forbindelse med deres studie.

Lady Panaguiton

Studerer Erhvervsøkonomi, på HA Aarhus Universitet

Herning tilbyder en skøn og hyggelig by, som virkelig har sin charme. Alle er åbne og venlige, så jeg føler, at man hurtigt kan finde en masse bekendtskaber. Derudover, så er alt nærmest i gå og cykelafstand, hvilket jeg finder praktisk.”

Philip Lau

Studerer diplomingeniør i forretningsudvikling, på Aarhus Universitet

“I Herning får man fornuftige studiebolig priser og et stærkt sammenhold.  I Herning kan man mærke de værner om de studerende, så man føler sig “hjemme”

Julie Enevoldsen

Studerer Visual Communication Design, på VIA University College

“Det gode ved Herning er, at jeg får min familie tæt på, og så får jeg klart flere kvadratmeter for pengene. Der er også gode muligheder for at møde nye mennesker, da der løbende bliver afholdt fede arrangementer for studerende såsom comedy, hvor man kan deltage i gratis.”

 

 

Mathias Jensen

Studerer Markedsføringsøkonom, på Erhvervsakademi MidtVest

“Jeg synes Herning er en fantastisk by og det ligger i køreafstand fra både familie og venner. Det har alle faciliteter man har brug for, både byliv, restauranter, kultur, velvære og alt andet. Det er næsten ligesom vestjyllands hovedstad. Derudover er området i udvikling og virksomheder efterspørger arbejdskraft.”

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål angående tilflytning til Herning,
så kontakt Herning Kommunes bosætningskoordinator
og bliv hjulpet på vej.

I job efter studiet

DIN KARRIERE