Sy/sewing & design
6. oktober 2026 - 3. november 2026
17.00-
20.00
Nystedvej 25 – huset – stuen, 7400 Herning
Gratis

Sy dit eget festoutfit fra idé til færdigt design
Drømmer du om at skabe din helt egen festkjole eller et unikt outfit til julefrokosten, årets galla eller en anden særlig anledning?
På Sy & design får du mulighed for at udvikle og sy dit eget design fra bunden. Du bliver guidet gennem hele processen – fra idé, inspiration og valg af materialer til tilpasning, konstruktion og syning. Målet er, at du går hjem med et personligt outfit, der passer til dig og din stil.
Vi har et udvalg af metervarer og sytilbehør til rådighed, men du er også meget velkommen til at medbringe egne materialer og mønstre, hvis du allerede har en idé, du gerne vil arbejde videre med.
Alle er velkomne – både nybegyndere og øvede. Du behøver ikke have erfaring med at sy; det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ, lære nyt og fordybe dig i processen.
Praktisk information
🕑 Tirsdage kl. 17.00–20.00
📅 6. oktober, 20. oktober, 27. oktober og 3. november 2026
👩🏼🏫 4 undervisningsgange
📍Nystedvej 25 – huset – stuen, 7400 Herning
Underviseren
Jeg hedder Ásla, er 26 år og kommer fra Færøerne. Jeg er uddannet beklædningsassistent og designteknolog og er snart færdig med min BA i Design & Business.
Jeg har altid været kreativ, men min passion for håndarbejde voksede for alvor, da jeg begyndte på beklædningsassistentuddannelsen i 2021. Her fik jeg mulighed for at fordybe mig i faget, eksperimentere og bruge mange timer ved symaskinen. For første gang følte jeg mig helt hjemme på skolebænken.
Mit mantra er, at det, man skaber, ikke altid behøver at have et bestemt formål. Det er mindst lige så vigtigt at sænke tempoet, være nysgerrig og nyde selve processen – resultatet er ofte bare en bonus.
Denne aktivitet udbydes af UngHerning+, og er åben for alle mellem 18 og 25 år i Herning Kommune.







