Barista Bootcamp – Lær at lave god kaffe//Barista Bootcamp – Learn to Make Great Coffee
29. april 2026
18.30
UngHerning – Gl. Skolevej 76
Stadig ledige billetter

Er du vild med kaffe, og har du lyst til at lære at lave den ordentligt?
På Barista Bootcamp får du en introduktion til kaffens verden. Vi dykker ned i, hvad kaffe egentlig er, hvor den dyrkes, og hvorfor den kan smage så forskelligt afhængigt af bønne, ristning og brygning.
Du lærer at brygge espresso og steame cremet mælk, så du kan lave klassiske kaffedrikke som en flat white. Gennem hands-on øvelser får du de grundlæggende barista-færdigheder og selvtilliden til at stå bag en espressomaskine – uanset om det er derhjemme eller i en café.
Kurset er for alle, både dig der bare elsker kaffe, og dig der er nysgerrig på at lære mere om smag, brygning og kaffekultur.
Om underviseren
Underviser Martin har arbejdet professionelt med smag og fødevarer siden 1998 og har haft kaffe som sit hovedfokus siden 2006, hvor han startede Dynamo Kaffe.
For Martin handler kaffe ikke kun om selve drikken, men om nysgerrighed og forståelse for smag. I sit kafferisteri på Ærø rister han kaffe fra småbønder og kooperativer rundt om i verden og arbejder for at gøre kaffens verden tydelig, jordnær og nem at forstå.
På holdet får du redskaber og viden, du kan tage med dig videre og masser af mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på kaffe.
Tid: 18:30 - 21:30
Dato: 29. april 2026
Sted: UngHerning – Gl. Skolevej 76
Pris: 50 kr.
Denne aktivitet udbydes af UngHerning+, og er åben for alle mellem 18 og 25 år i Herning Kommune.






