Bolig
Find dit nye hjem i Herning




Her kan du bo
Det er både nemt, hurtigt og overkommeligt at finde dit nye, centrale hjem i Herning – og der er mange muligheder, hvis du vil i gang med at lede. Husk, at du som studerende i en lejebolig kan søge boligstøtte. Det gør det hele lidt sjovere.
Kom foran i køen til en bolig
Hvis du flytter mere end 30 km for at studere i Herning, kan du komme foran i køen til en bolig ved Lejehuset.dk og DAB-Lejerbo. Du skal selv kontakte boligselskaberne for at blive rykket frem.
Og husk altid at skrive dig op i god tid. De fleste lykkes med at få en studiebolig til studiestart eller de første måneder efter - men jo før du skriver dig op, jo bedre er chancen. Det er gratis at skrive sig på ventelisten ved Lejehuset.dk og DAB-Lejerbo.

102 nye studieboliger i Herning C
I området Herning+, hvor også det nye sundhedscampus SUND+ ligger, bliver 102 nye studieboliger klar til udlejning fra ca. august 2026. Lejlighederne er ny-indrettede i de bevarede bygninger fra det tidligere sygehus og er placeret ca. 250 m. fra gågaden i Herning.
Bliv en del af studielivet i Herning
Vi tør godt love, at du som ny i Herning hurtigt føler dig hjemme. Byens størrelse gør det nemt at komme rundt, mens der er rig mulighed for at opleve både den omkringliggende natur, de mange kulturtilbud og café- og bylivet. Der er en grund til, at flere tusinde hvert år besøger et af Hernings mange events. Som studerende i byen har du dem alle lige rundt om hjørnet.
