Kom godt igennem

nedlukningen

Kom godt igennem Corona-nedlukningen.

Covid-19/Corona har desværre fortsat lukket en stor del af vores samfund, herunder uddannelsesinstitutionerne. Nedlukningen berører os alle, ikke mindst jer studerende. Vi har samlet nogle tips til dig, der er studerende her i Herning for at hjælpe dig bedst muligt gennem den usædvanlige tid.

Studievejledning

Studievejlederne på uddannelsesinstitutionerne sidder klar på telefon og mail. Flere af dem har oprettet særlige chat-funktioner.

Studievejledningens 10 tips til hjemmestudie

Studielederne på Erhvervsakademi MidtVest har desuden lavet 10 tips til hjemmearbejde som kan være god inspiration.

Brug for nogen at snakke med?

Boblberg har sammen med Røde Kors etableret SamtaleVenner, hvor du kan booke en samtale med en frivillig samtaleven.

Headspace Herning har åbent for telefonisk rådgivning og chat. Du kan læse mere om mulighederne i deres indlæg på deres hjemmeside.

Vi har skrevet et indlæg ”Har du brug for en snak”, hvor du kan læse mere om dialog med ligesindede eller professionelle.

Gode oplevelser i naturen

Så længe du sørger for at holde afstand, kan du få mange gode oplevelser i naturen i og omkring Herning. Du kan finde inspiration til naturoplevelser på udinaturen.dk eller du kan se et par af vores ynglingssteder her.

Kig på udendørskunst i Birk: Elia, Angligården, De geometriske Haver, Skulpturparken og haven bag har altid åbent.

Gå eller løb til toppen af Knudmosebjerget, og nyd udsigten over Herning. I daglig tale kaldes det faktisk også skraldebjerget.

Gå rundt om Fuglsang Sø eller Gødstrup Sø. Dette er meget populære områder når især når vi går lysere dage i møde. 

Tag på en 4,5 km vandring gennem Herning og få fortalt nogle af Hernings hemmelige historier undervejs. Der er i alt 11 stop med hver sin historie. Download appen TravelTales og find “Lyden af Hernings Hemmelige Historier”

Hent app til Android HER
Hent app til iPhone HER.

Online fitness

Udover en gå- eller løbetur udenfor kan du holde dig i form hjemme i stuen eller på dit værelse.

Danmark Træner hjemme
Facebook gruppen.

En frivillig (og stadig stigende) gruppe meget erfarne instruktører, deler deres live-undervisningsssessioner på denne side.

DGI Huset Herning

Selvom du ikke er med i en forening, eller klubtræningen er aflyst, kan du sagtens holde dig i gang. De har samlet en masse artikler, som viser dig hvordan.

DIF

I Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, DIF, TrygFonden og Nordea-fonden mærker man blandt andet stor efterspørgsel på hjemmetræning.

5 fede løberuter

Trænger du til at komme ud?
Udforsk Herning mens du er aktiv. Vi har fundet fem løberuter, som kan give dig sved på panden. Læs mere i indlægget.

Lokal shopping

Næsten alle butikker i Herningcentret, og nogle – men langt fra alle – butikker i Herning city er lukket for tiden. Tjek de enkelte butikkers hjemmesider eller Facebook-sider for deres åbningstider.

Take Away

Restauranterne er lukkede, men der er stadig mange muligheder for at bestille take-away. På den måde støtter du de lokale spisesteder. Få et overblik over take-away steder i Herning her.

Herning City App

Herning City har lanceret en fælles webshop med gratis udbringning af varer fra butikkerne i gågaden i en radius af 15 km fra Herning. Læs mere om initiativet lige på hjemmesiden her.

Forskellige sider støtter det lokale erhvervsliv.

Se Facebookgruppen HER
Se hjemmesiden HER

Kultur

Alle kulturinstitutioner i Herning er lukket for publikum indtil videre, men der er stadig forskellige oplevelser at finde online.

Hit med 80erne

Deltag i en super fed Livestream-koncert fra Fermaten. Lørdag den 18. april kl 21.

Ensemble MidtVest

Er du til klassisk musik kan du følge det lokale, professionelle Ensemble MidtVest, som løbende lægger små klip ud.

HerningErKultur

Følg med på HerningErKulturs facebook-side, så du ikke går glip af nye kulturoplevelser, når de kommer.

Mere inspiration?

Sommerguide

Har du brug for inspiration til din sommerferie? Vi har samlet en række tips til dig – Sommerguiden.

Kom godt gennem Corona-nedlukningen

Covid-19/Corona har desværre fortsat lukket en stor del af vores samfund, herunder uddannelsesinstitutionerne. Nedlukningen berører os alle, ikke mindst jer studerende. Vi har samlet nogle tips til dig, der er studerende her i Herning for at hjælpe dig bedst muligt gennem den usædvanlige tid.

Sådan søger du boligstøtte

BOLIGSTØTTE Det kan være en jungle, at søge om boligstøtte. Vi hjælper dig!       Hvad er boligstøtte? Boligstøtte er en ydelse, der er tilgængelig for alle, der bor til leje.   Hvem kan få boligstøtte? Som studerende kan du søge om boligstøtte, hvis du bor til...

En tur i det grønne

 I DET GRØNNEHerning har masser af naturskønne områder  Vi har her samlet nogle af Hernings smukke, grønne områder. Klik på linket for at se placeringen på et kort. Se billeder af stederne nedenfor. I centrum af Herning finder du tre parker, som er unikke på hver...

10 tips til at leve på en SU

Det kan være stramt og til tider kedeligt at leve på en SU.
Her er vores bedste råd til, hvordan pengene kan række længere, men det også kan blive sjovere.

Vil du være frivillig?

Herning har mange muligheder, hvis du har lyst til at prøve kræfter med frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at hjælpe unge, hjælpe til ved koncerter, events eller støtte op om de forskellige udbud der er i byen.

Har du brug for en snak?

Livet som studerende går ikke altid som planlagt eller forventet. Måske er fagene og undervisningen helt anderledes en du troede, måske bliver du i tvivl om du har valgt rigtigt, måske har det været svært at flytte hjemme fra eller du har ikke fået de venner eller den omgangskreds du håbede på i din nye studieby…

Undergrundskulturen i Herning

Hvis du er på jagt efter nye oplevelser der ligger udenfor det mainstream udvalg der fylder langt det meste, kan det være svært at se hvor du skal lede. Men i Herning lever subkulturerne i bedste velgående, og du er sikker op at få dig en på opleveren – uanset om genren, stedet og temaet er helt nyt for dig.