Jul i Herning

Så står den på Jul i Herning og nu skal der julehygges. Vi kan allerede mærke, at Herning er ved at tage tilløb til en masse hyggelige juleoplevelser. Her på siden kan du danne dig et overblik over nogle af de hyggeligste julearrangementer der er i Herning i den søde juletid.

“Danmarks smukkeste juleudstilling”

Follow your Heart

Hvor: Hal Q, Messecenter Herning, Kaj Zartows Vej, port 13
Hvornår: 14. november – 21. december

Den lokale ildsjæl Johnny Haugaard, også kaldet Blomstermanden, skaber i år for anden gang Danmarks smukkeste juleudstilling.

I år er temaet “Follow your Heart”. Udstillingen er skabt med hjælp fra flere hundrede frivillige.

Julelys i Herning City

– den perfekte jule-selfie-baggrund

Hvor: Herning City, Dalgas Passagen
Hvornår: fra 15. november 

Fra midt i november kan du opleve den hyggelige julebelysning i gågaden i Herning.

Stemningen er god og der er noget særligt over Herning City når julelysende bliver tændt. Gå på oplevelse i gågaden – og huske at kaste et blik ned af sidegaderne, hvor der nogle steder, er endnu flere juledetaljer at finde. 

Grunden til, at lysende tændes allerede midt i november er, fordi stemningen spreder lys og varme i en tid, hvor vi trænger til lidt ekstra lys.

Gaver og indpakning

Linoleumstrykworkshop 

Hvornår: 28. november, kl. 18.30-21.45
Hvor: Tekstilmuseet, Vestergade 20, 7400 Herning

Dyk ned i vores historie med gavegivning og indpakning – og få en bæredygtig twist til dine julegaver. Tekstilmuseet inviterer til “gaveindpakning til glæde og gavn”.

Du kommer til at kunne skabe dine egne designs, som du skærer ud i linoleumsplader. Linoleumspladerne anvendes til at lave tryk på stof. Alle kan være med. Det kræver ikke erfaring eller forudgående kendskab til linoleumstryk.

Der vil på workshoppen være redskaber og farve til rådighed. Du får dine udskårne linoleumsplader med eget design samt 3 stykker tekstiler til at trykke på, med hjem efterfølgende. Ønsker du at trykke på flere stykker stof kan du tilkøbe stof under workshoppen.

Julemarked

på Herregaarden Møltrup

Hvor: Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg
Hvornår: 30. november kl. 10:00 – 15:00

Her skal du nok alliere dig med en ven med bil, da Herregården Møltrup ligger i Timring ved Vildbjerg. Ikke desto mindre er det årligt tilbagevendende julemarked på optagelseshjemmet Møltrup et tilløbsstykke.

Der er skruet op for julehyggen og den gamle herregård emmer af musik og liv fra de mange boder. Her kan du få risengrød og købe julepynt og julegodter og få en tur med hestevogn.

Du kan handle i gårdbutikken der er fyldt op med lækkerier, specialiteter  og julegodter. Husk at se hvad der gemmer sig genbrugsbutikken.

Julehyggedag

på HEART Museum

Hvor: HEART Herning Museum Of Contemporary Art
Hvornår: 30. November kl. 10:00 – 16:00

Kom i julestemning på HEART museum den 30. november hvor der både er brunch, livemusik og mulighed for at lave julepynt.

I HEART shoppen kan du finde lækre julegaveideer. Der er en masse skønne sager.

Mellem kl. 11:00 – 13:00 er der Brunchbuffet og julehygge i Cafeen. Der vil være livemusik v/ Peter Damgaard Moulvad og Rune May.

 

Juletræstænding

1. søndag i advent

Hvor: Torvet, Herning
Hvornår: 1. december kl. 14:30 – 17:00

Traditionen tro tændes det store juletræ på Torvet af Borgmester Lars Krarup den første søndag i advent kl 16. 🎄

Før juletræet tændes kan du høre Herning Kirkes Drengekor og MidtVest pigekor synge julen ind i Herning Kirke fra kl 15:15.

Julebanko / Christmas bingo

i Studenterhuset i Birk

Hvor: Studenterhuset, Birk
Hvornår: 6. december  kl. 19:00

Der er masser af gode præmier på spil i det store julebankospil i Studenterhuset i Birk, og masser julehygge for de studerende i Herning.

Arrangementet er for studerende på Aarhus Universitet og VIA Design i Birk, samt Erhvervsakademi MidtVest. 

Der er gratis entre, banko-plader fås for 10 kr. 🎰

Birk Campus skriver:
Come and try your luck at the Christmas Bingo. Buy a bingo plate, a portion of traditional Danish “æbleskiver”, and some “glögg” or hot chocolate. Amazing prizes are donated to us by sponsors which you can hope to win if your numbers that get selected.

Julen synges ind

koncert i Herning City

Hvor: Herning City
Hvornår14. december kl. 13:00 – 15:00

Ud over den flotte belysning i midtbyen er der også masser af julesang i byens hjerte, fx når 3 lokale sangtalenter synger julen ind i bymidten den 14. december fra 13-15. 🎼

Når Anders Hornshøj  synger julen ind i City ledsages han af to professionelle sangkollegaer Natasja Vinther og Heidi Bisgaard. Hold øjne og øre åbne og nyd musikken fra de tre fantastiske stemmer rundt omkring i City

Mere julehygge

Masser at vælge i mellem

Der er selvfølgelig mange andre arrangementer og koncerter i juletiden.

Følg med i kalenderen på Herningerkultur.dk
– der er helt sikkert noget for dig.

Frivillig jul

❤️ Hjerternes fest ❤️

Måske har du lyst til at gøre noget for andre i denne tid.

Kigger du efter et frivilligt job kan du læse mere og få et overblik over forskellige organisationer på Frivilligcenter Hernings hjemmeside.

View this post on Instagram

 

A post shared by hendesverdendk (@hendesverdendk) on

Hvis du skal på jagt efter julepynt, kan du tage et kig på Herning genbrugsbutikker og loppemarkeder.

Mere inspiration?

Undergrundskulturen i Herning

Hernings undergrundskulturHvis du er på jagt efter nye oplevelser der ligger udenfor det mainstream udvalg der fylder langt det meste, kan det være svært at se hvor du skal lede. Men i Herning lever subkulturerne i bedste velgående, og du er sikker op at få dig en...

Jul i Herning

Jul i HerningSå står den på Jul i Herning og nu skal der julehygges. Vi kan allerede mærke, at Herning er ved at tage tilløb til en masse hyggelige juleoplevelser. Her på siden kan du danne dig et overblik over nogle af de hyggeligste julearrangementer der er i...

10 insider-tips til oplevelser i Herning

Hvad kan man opleve i Herning? Her får du 10 forslag til ting du kan lave med dine studiekammerater.

Find de bedste genbrugsbutikker og loppemarkeder

Er du til genbrug? Her får du inspiration til hvor du finder dit næste genbrugskup i Herning.

8 romantiske steder i Herning

8 romantiske steder i HerningHerning er ny by sammenlignet med mange andre danske byer. Alligevel gemmer den på mange hyggelige steder - kendte og ukendte - hvor du kan gå en tur med kæresten ❤ Her er 8 udvalgte tips:1. Tag en tur i shelter ved ”De Unges Plantage”...

På besøg i en studiebolig

På besøg i en studieboligDette indlæg er venligst lånt af Boligindretning & kreativitet plus+ og skrevet af Josephine Lund Kristensen  Min veninde Ditte bor sammen med sin kæreste Mikkel i Birk i udkanten af Herning. De bor i et område med studieboliger som...

Fem fede løberuter

Fem fede løberuterTrænger benene til at blive brugt, eller kan de ikke stå stille? Udforsk Herning mens du er aktiv. Vi har fundet fem løberuter, som kan give dig sved på panden.1. Løb rundt i BirkEn god måde at lære et område at kende på, er ved at tage en...

12 tips til din weekend

Mangler du inspiration til din weekend? Her er 12 tips til ting du kan lave.